Apples HomeKit er en app, der hjælper dig med at tage kontrollen over din egen bolig – via din iPhone og med iPhone tilbehør. Det betyder, at du kan sidde inde hos naboen eller hos nogle kammerater, der bor mange kilometer væk, og stadig holde øje med privaten. Det er uden tvivl en banebrydende teknik, der forhåbentlig kan være med til at sikre boliger mod indbrud i fremtiden. HomeKit er en relativ ny teknologi men allerede nu ser mere og mere tilbehør til iPhone, som understøtter det moderne og automatiseret hjem.

Postyret er tilmed stort omkring Apple i disse dage. Efter deres seneste præsentation, hvor de løftede sløret for deres nye iPhone 7, har der været mange meninger om den amerikanske elektronikgigant. HomeKit har rent faktisk været på markedet et par år, men det er endnu ikke specielt udbredt i Danmark. Dette skyldes sikkert, at det først kommer til at blive etableret i takt med, at man bygger nye huse og på den måde kan man integrere programmet og tilbehøret bedst muligt i rummene. Dette på trods af at Apple faktisk har gjort det nemt at integrere HomeKit i eksisterende boliger.

Din iPhone bliver et styringsværktøj til dit hjem

Apples HomeKit er uden tvivl et tilbud til dig, der elsker at nørde med elektronik og have mere kontrol over dit hjem. Mulighederne er uendelige og det er i princippet kun udvalget af HomeKit-kompatibelt iPhone tilbehør der sætter grænser for, hvad du kan gøre for at automatisere ting i din bolig.

  • HomeKit er noget af det mest avancerede iPhone tilbehør, der er blevet lanceret til dato.
  • Med Apples app kan du nu låse døre, åbne vinduer eller starte ovnen, selvom du er langt væk hjemmefra.
  • HomeKit er også smart, selvom du er hjemme i boligen. Du kan styre alt, det er kun fantasien, der sætter grænser.

Apples HomeKit er stadig meget nyt men der er ingen tvivl om, at potentiale er enormt og det mener flere IT-eksperter da også. I fremtiden vil vi kunne styre langt flere ting i vores bolig med vores iPhone. Dette gælder med alt fra strøm til varme og indkøb. Mange går også og håber på, at det i fremtiden vil blive sværere at begå indbrud, fordi man med HomeKit kan få det til at se ud som, at der er nogen hjemme, selvom det ikke er tilfældet. Der er allerede kommet masser af iPhone tilbehør til at sikre dit hjem ved hjælp af HomeKit og den udvikling ser ud til at fortsætte.